Vil du fortælle de gode historier fra vores jagtforening?
I vores forening sker der masser af spændende ting, men alt for mange af historierne bliver aldrig fortalt. Derfor søger vi en, der har lyst til at hjælpe med vores kommunikation.
Måske kan du lide at skrive, tage billeder eller arbejde med sociale medier og hjemmesider. Du behøver ikke kunne det hele – lysten til at være med er det vigtigste.
Opgaverne kan blandt andet være at:
- fortælle om foreningens aktiviteter og medlemmer
- lave opslag på Facebook
- holde hjemmesiden opdateret
- skabe en flot og genkendelig stil
Du kommer selvfølgelig ikke til at stå alene.
Du er selv med til at forme rollen og lægge niveauet, og du må gerne begynde i det små. Bestyrelsen hjælper naturligvis med historier, billeder og information.
Vi ved en masse om jagt, skydning og hunde – men vi mangler dig, der kan hjælpe os med at få de gode historier ud.
Er du interesseret eller bare nysgerrig? Så kontakt Thomas Skifter på formand@kronjyllandsjagtforening.dk eller 28609333
Venlig hilsen
Bestyrelsen
